En 18-årig mand blev bragt til standsning af en patrulje fra Østjyllands Politi på Rosenholmvej i Hornslet. Under standsningen blev manden skønnet påvirket og blev derfor sigtet for narkokørsel.
Ved en ransagning af hans køretøj fandt politiet flere salgsposer med i alt knap 100 gram hash, hvilket førte til, at den 18-årige også blev sigtet for forsøg på salg af narko. Politiet beslaglagde yderligere en mængde narko.
Den 18-årige mand blev anholdt og taget med til hospitalet for at få udtaget en blodprøve. Han blev løsladt senere på dagen.