BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Forældre leder efter en moden afløser til deres 5-årige pige med et multihandicap, på Djursland.
Forældrene er bevilget afløsning alle hverdage kl. 15-18 samt seks timer hver anden weekend, svarende til 77 timer pr. måned. Weekenderne planlægges med familien.
Der søges en person med erfaring indenfor plejeopgaver, da pigen har brug for hjælp til næsten alle funktioner i løbet af et døgn. Herunder forflytninger, madning og bleskift.
Afløsningen ønskes igangsat hurtigst muligt, og der vil i forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest.
Primære arbejdsopgaver vil være samvær med leg i huset/haven samt plejeopgaver.
Pigen har en stor præference for skærme. Pigen er meget sansende, og kan for eksempel godt lide at være ude, hvor hun rigtig kan bruge sanserne. Pigen kan lide at være i små sociale sammenhænge. Pigen kan lyde fysisk berøring og kram.
Hun bor sammen med sine forældre og storesøster og afløsningen foregår i hjemmet.
Arbejdstid:
Du skal være villig til at arbejde i familiens hjem og være indstillet på, at der vil være en indkøringsperiode med oplæring fra forældrene. Oplæringen kommer til at foregå i et stille tempo, så pigen kan vænne sig til, at du varetager pasningen af hende.
Pigen har ikke noget sprog, men udtrykker sig med lyde. Man skal derfor lære at tyde lydene. Pigen kan udtrykke frustration og glæde, men det kræver kendskab fra de personer der er omkring hende
Tidspunkter for oplæring aftales med forældrene og vil også blive aflønnet.
Ansættelse:
Afløser ansættes af Syddjurs Kommune.
Ansættelsen efter Servicelovens § 84 er ikke overenskomstdækket.
I den konkrete ansættelse efter Servicelovens § 84 følges bestemmelserne om aflønning i overenskomst for pædagogmedhjælpere indgået mellem KL og FOA Fag og Arbejde.
Lønnen er efter gældende sats. Herudover ydes tillæg for arbejde på særlige tidspunkter som beskrevet i overenskomstens § 15, f.eks. lørdage, søndage og helligdage.
Har du spørgsmål til aflønning er du velkommen til at kontakte Emilie Søndergaard, Familie afdelingen tlf. 2361 6531 mellem 8.30-9.30 eller send SMS og hun ringer tilbage.
Borgerens bopæl
Familien bor i Feldballe, 8410 Rønde på Djursland.
Ansøgningsfrist er den 31.10.2024
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (17-18 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Tingvej 17, 8543 Hornslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120055