Bliv en del af Hornslet Skole som teknisk IT-medarbejder - støt skolens brug af IT og skab en god oplevelse for elever og personale!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en serviceminded teknisk IT-medarbejder, som kan understøtte skolens vidtrækkende brug af IT 😊

Skolen:
Hornslet Skole er en skole, der vokser. Vi har lige nu lidt over 900 elever og omkring 100 ansatte.
På sigt kan vi ikke fysisk være i vores nuværende rammer, og er derfor i gang med at bygge en ny udskoling (6. - 9. årgang) på Stadionvej.

Fra skoleåret 2025/2026 bliver vi én skole på to matrikler, og vores nuværende skole på Ballesvej kommer fremover til at huse vores basisskole (0.-5. årgang).

Vi er således i gang med en spændende proces, som ikke kun indebærer ny- og ombygning, men også en udvikling af vores nuværende praksis. I den forbindelse laver vi en omstrukturering og søger derfor en teknisk IT-medarbejder 20t/ugen, til at varetage opgaven med drift af skolens samlede IT- og AV-udstyr samt understøttelse af skolens personale og elever.

På Hornslet Skole får alle elever fra 0.-5. årgang udleveret en iPad og eleverne fra 6.-9. årgang en Chromebook. Personalet har enten en Chromebook eller MacBook som arbejdsredskab.
Elever og personale er afhængige af deres devices i hverdagen ift. struktur, undervisningsmateriale og kommunikation og it-understøttelse er af høj prioritet.
Alle klasseværelser er desuden udstyret med projektorer, og i vores kommende udskolingsafdeling vil alle lokaler være udstyret med interaktive Clevertouch skærme.

Stillingen:
Arbejdsopgaverne vil variere fra manuel service til daglig teknisk support og indkøb.
Eksempler på opgaver som teknisk IT-medarbejder på Hornslet Skole:

  • Teknisk support til skolens elever og personale samt udarbejdelse af diverse tekniske vejledninger.
  • Vejledning og opstartshjælp til nye elever og medarbejdere.
  • Mindre reparationer af skolens IT-udstyr herunder skærmskift på Chromebooks og evt. iPads.
  • Indkøb og vejledning i forbindelse med indkøb af IT- og AV-udstyr.
  • Support og fejlmelding af kopimaskiner.
  • Kontakt til den kommunale IT-afdelings servicedesk
Den kommunale IT-afdeling drifter alt skolens netværk samt administrative medarbejderes arbejdscomputere og arbejdstelefoner. Dette bliver således som udgangspunkt ikke en del af IT-medarbejderens opgaveportefølje, udover at fungere som bindeled mellem skolen og den kommunale IT-afdeling.

Opgaven kræver at du kan arbejde selvstændigt og prioritere i opgaverne.

Dig:
Du har særdeles gode samarbejdsevner og god tålmodighed overfor såvel elever som kollegaer, da det er vigtigt, at de mange brugere får en god oplevelse og bliver mødt, hvor de er.
 
  • Har du lyst til at arbejde i et pædagogisk miljø omkring børn og unge i alderen 6 - 16 år?
  • Er du opsøgende og netværksskabende i forhold til skolens og kommunens samarbejdspartnere?
  • Er du initiativrig og god til selv at få øje på opgaverne?
  • Er du løsningsorienteret?
  • Er du god til at holde dig ajour i forhold til IT generelt og i forhold til kommunens IT-løsninger?
Så skynd dig at sende en ansøgning til os – vi mangler dig 😊 Vi kan tilbyde et fleksibelt og dynamisk samarbejdsklima. Hvor du kommer til at have et bredt samarbejde med mange mennesker i og omkring vores skole. Du kan med fordel have pædagogisk erfaring og baggrund fra lignende ansættelse, men dette er ikke et krav. Til gengæld skal du have teknisk indsigt og kunne lide at være i kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag samt være omstillingsparat, hvis der pludselig er behov for en specifik indsats.
Vi har ikke et ultimativt krav til uddannelse. Vores kommende medarbejder kan være autodidakt inden for IT-området. 

Om stillingen:  Stillingen er en deltidsstilling på 20 timer/ugen. Stillingen følger skoleåret og arbejdstiden fordeles med 22 timer/ugen fordelt over 42 uger. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er pr. 1. oktober 2024.

Ansøgningsfrist: 21. august kl. 10.00
Samtaler: 26. august fra kl. 13.00

Ved tilbud om ansættelse indhentes attester efter gældende retningslinjer.

Yderligere information
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte administrativ leder Jane Falk på tlf. 4027 8986. Vi holder ferie i ugerne 28-31.

For øvrig information om Hornslet Skole henvises til vores hjemmeside www.hornslet-skole.dk.
 Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
 
 Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (22-22 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Ballesvej 6, 8543 Hornslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076085

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet