BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sætte gang i Ungsyddjurs?
Ungsyddjurs søger en ny klubmedarbejder til en fast stilling på 30 timer om ugen.
Vi leder efter en engageret medarbejder, der trives som igangsætter og brænder for at deltage i forskellige aktiviteter med børn og unge.
Hvis du har flair for fysisk udfoldelse og elsker at arrangere spændende aktiviteter, vil det være en ekstra fordel, da vores målgruppe elsker fysisk aktivitet.
#Ungsyddjurs har ti ungdomsskolehuse fordelt i Syddjurs kommune. Hvert hus er et fritidstilbud delt op i juniorklub og ungdomsklub for børn og unge i aldersgruppen 10–18 år.
Åbningstiderne i juniorklubben er fra kl. 13.00 til 17.30 og fredage til kl. 16.00. tirsdage og torsdage er der ungdomsklub og her lukker klubben kl. 21.00.
I stillingen vil der være diverse møder, arrangementer, ture og rejser, som ligger udover den normale mødetid og kan ligge i weekender og skolernes ferier.
Vi søger en klubmedarbejder med flere af følgende kvaliteter:
- Dygtig pædagog eller med anden relevant uddannelse
- Stærk i relationen med børn og unge
- Erfaring med børn og unge i denne målgruppe er en fordel
- Nytænkende og initiativrig
- Elsker at være aktiv med børn og unge
- Kan planlægge og gennemføre spændende aktiviteter og events for børn og unge
- En god teamplayer rollemodel
Sammen skaber vi de optimale rammer for børn og unge, hvor trivsel og udvikling er i fokus. Du får stor mulighed for at præge udviklingen af Ungdomsskolehuset i Ådalen og gøre en forskel i børn og unges fritidsliv.
Ungdomsskolehuset i Ådalen er en del af #Ungsyddjurs, som spiller en central rolle i børne- og ungdomslivet i Syddjurs Kommune. Ungdomsskolehuset henvender sig primært til elever fra Ådalens Skole, som samtidig er en vigtig samarbejdspartner.
Ansættelsesforhold:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst for området.
Ansøgningsfrist: 10. november 2024
Torsdag og fredag i uge 46
Yderligere information:
For yderligere information om stillingen kontakt afdelingsleder Søren Berg på 29 27 94 48
Se mere om Ungsyddjurs og vores aktiviteter på www.ungsyddjurs.dk
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129202