BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Team med stærkt sammenhold søger socialpædagog på 30-37 timer fra den 1. oktober 2024 eller snarest muligt.
Vi søger en imødekommende og engageret socialpædagog til Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, Tendrup Møllevej 115 B, Hornslet.
Du er et varmt menneske og har lyst til at hjælpe mennesker, der har brug for struktur i hverdagen og hos de fleste hjælp til personlig hygiejne. Du ønsker at bringe glæde i hverdagen til borgerne igennem små aktiviteter og stjernestunder.
Vores borgergruppe:
Har du flair for eller interesse for at arbejde sammen med mennesker, der har kognitive og sociale udfordringer efter erhvervede hjerneskader? Har du interesse for at yde pleje og omsorg til mennesker, som ikke selv kan varetage personlig hygiejne?
- Så mangler vi dig i vores faglige fællesskab på Tendrup Møllevej, et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.
Du brænder for i samarbejde med borgere og kolleger at motivere, pleje, rumme og passende stimulere mennesker, der er udfordret, fordi deres hjerneskade gør, at de for eksempel hurtigt udtrættes, har hukommelsesproblemer, udfordringer med planlægning, orientering, erindring, manglende overblik, vanskeligheder med at udtrykke sig sprogligt og forstå andre samt ændringer i personligheden.
Borgerne har brug for støtte, hjælp og et professionelt varmt hjerte for at kunne opleve en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i egen livshistorie, interesser og netværk.
Mange af borgerne har også brug for hjælp til al personlig hygiejne og en del er sengeliggende og liftbrugere.
Der bor 15 borgere i botilbuddet, heraf 3 i selvstændige lejligheder. Borgerne er i aldersgruppen 35-63 år.
Vores faglige tilgang til borgerne:
Vi arbejder ud fra en høj grad af tværfaglighed baseret på den neuropædagogiske tænkning og metoder fra KRAP ((Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende og Praksis), som er vores fælles faglige tilgang til borgerne.
Du bliver en del af et stærkt fagligt kompetent team med trofaste og positive kollegaer, et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling.
Der er ansat følgende faggrupper i afdelingen: socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, hjælpere, ergoterapeuter og sygeplejersker.
Arbejdstider:
Hos os er der brug for dig både dag, aften og weekend. Så du skal se det som en fordel at have skiftende arbejdstider. Der er mulighed for 16 timers vagter, hvis du ønsker det.
Stillingen er fast og på 30-37 timer ugentlig og tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest muligt derefter.
Læs mere på: Bostøtte og botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade - Syddjurs Kommune
Kontakt og ansættelsessamtaler:
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Lund på 20 40 24 13, hvis du ønsker at vide mere.
Ansøgningsfrist den 17. september 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 24. september 2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Tendrup Møllevej 115, 8543 Hornslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109241