Pædagog søges til inspirerende børnemiljø i Hornslet - Kom og vær en del af vores engagerede team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Ågården i Hornslet søger pædagog i 32 – 37 t/u

Er du nærværende og engageret? Ønsker du at skabe det gode børneliv for en fantastisk børnegruppe i samarbejde med gode kollegaer?

Så er det dig vi søger! Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehavegruppe.
Vores institution byder på et lidt anderledes bygget hus, en skøn legeplads og et rigtig godt lokalområde med skov, bæk og stier, som vi bruger meget.

Vi har nogle fantastiske børn og forældre med mange ressourcer og højt engagement.
Det faste team på stuerne vil være to pædagoger og en pædagogmedhjælper. (Periodevist to pædagogmedhjælper.) Vi samarbejder på tværs i huset imellem vores tre børnehavegrupper - Rævene, Troldene og Sommerfuglene og vores vuggestue Mariehønsene.

I vores institution arbejder vi med hele aldersspændet 0 til 5 år.
Hos os får du engagerede kollegaer i alle aldre. En personalegruppe, hvor vi vægter fællesskab, gensidig respekt, samarbejde, loyalitet, faglig refleksion og udvikling.
Sammen skaber vi trivsel og læring for det enkelte barn i fællesskabet gennem omsorg og anerkendelse. Børnene medinddrages i de pædagogiske aktiviteter og lege, og gives mulighed for at bruge hele huset, legepladsen og den omgivende natur.

Vi arbejder ud fra et relationelt og anerkende grundlag.
Vi lægger vægt på udviklingsstøttende relationer, da trivsel, udvikling og læring sker i relationerne.

Vi arbejder med udviklingsstøttende samspil ud fra ICDP-elementerne.
Vi tilbyder

  • et hus med plads til forskellighed, vi ser det som en styrke at vi har forskellige ressourcer.
  • fokus på udvikling, indflydelse og på at styrke vores DNA.
  • et miljø, hvor vi møder børn, forældre og kollegaer anerkendende.
  • et fællesskab med god humor og smil på læberne.
  • ledere, der er tæt på.
  • et tæt samarbejde med engagerede og ressourcestærke forældre.
  • en kultur, hvor udgangspunktet er barnets perspektiv, gode relationer og varierede læringsmiljøer.
  • udvikling af vores udeliv igennem ”De Grønne Spirer”.
  • en institution med stort fokus på vores arbejdsmiljø.
  • et miljø, hvor vi møder modgang løsningsorienteret, du vil aldrig stå alene med en udfordring.
  • digitale fagværktøjer (Hjernen og Hjertet, DPU), vi skal nok hjælpe dig i gang.
  • forberedelsestid der er indregnet i vores normtid.
  • personalemøder hver måned, hvor vi sammen styrker vores faglige fællesskab og vores institution.
  • at du bliver en del af Syddjurs Kommune, med værdierne udvikling, respekt, kvalitet og åbenhed.
  • ICDP-uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig

Fortæl os hvad, du kan byde ind med, og om hvordan du ser som det gode børneliv.

På vores hjemmeside www.bh-aagaarden.dk kan du se mere om os.
Du er også meget velkommen til at komme forbi og sige hej.
Vores adresse er Ågårdvej 3, 8543 Hornslet. Ring gerne for at aftale tidspunkt.

Institutionen er en del af fællespasning i uge 29 + 30, så der holder vi sommerferie.

Du må også gerne ringe til pædagog Ditte Grandt på tlf.: 23 65 12 51 eller leder Conny Rask Frandsen på tlf. 20 10 12 78.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Søg stillingen på nedenstående link. Send din ansøgning digitalt.
Sidste ansøgningsfrist er mandag d. 16. august, men vi forventer at holde samtaler løbende som relevante ansøgere melder sig, så send gerne din ansøgning i god tid!

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Ågårdvej 3, 8543 Hornslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086183

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet