Pædagogisk medarbejder til aktivitetstilbuddet Marie Magdalene - Skab udvikling og fællesskab i et mangfoldigt miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud søger:
Pædagogisk medarbejder i 37 timer til Aktivitetstilbuddet Marie Magdelene

Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud er en samlet enhed i Syddjurs Kommune, med Bo- og Aktivitetstilbud fordelt udover kommunen. Vi giver botilbud til 96 voksne borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne/udviklingshæmning, 12 borgere med erhvervet hjerneskade og der beskæftiges ca. 115 personer på aktivitetstilbuddene

Aktivitetstilbuddet på Marie Magdelene i Ryomgård, som er en del af Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud søger en pædagog til ansættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.  

Vi søger en medarbejder med lyst og evne til at indgå i et samarbejde med gode kolleger og ca. 60 brugere, hvor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor man udfordres såvel personligt som fagligt.
Arbejdstiden vil tage udgangspunkt i fuld tid og ligge i tidsrummet mellem 7.00 og 16.00
Aktuelt er den ledige stilling i vores Udehold, som vægter fysisk aktivitet/arbejde såsom brændeproduktion, teltudlejning og -opsætning samt vedligehold af udenomsarealer. Alt sammen i et beskæftigelseslignende dagtilbud – dog med hensyn til den enkeltes kompetencer og formåen.

Lidt om os:

  • Et tilbud, hvor visionen er at ”Det skal boble i maven” og kerneopgaven er at understøtte borgernes potentiale til størst mulig selvstændighed.
  • Hvor der er højt til loftet og med mange muligheder
  • KRAP som fagligt grundlag.
  • En mangfoldig og spændende brugergruppe.
  • Tæt og åbent kollegialt fællesskab, hvor dagligdagen kendetegnes af godt humør, en positiv tilgang, lyst til at være sammen om en fælles indsats og med fokus på trivsel og et trygt arbejdsmiljø.
Om dig:
  • Faglig relevant uddannelse eller erfaring inden for det pædagogiske område
  • Har flair for og interesse i fysiske og praktiske opgaver på et Udehold – gerne med tidligere håndværksmæssig erfaring
  • Du har viljen til fleksibilitet, da der er behov for at vi kan træde til for hinanden.
  • Du er ansvarlig, mødestabil og ærlig, har vilje og mod til refleksion af egen praksis.
  • Du kan bevare overblikket og arbejde struktureret og systematisk.
  • Du indgår positivt i et arbejdsfællesskab.
  • Du har kørekort og er villig til at køre bus morgen og eftermiddag
Vi arbejder ud fra vores interne strategi samt Syddjurs Kommunes Ledelses- og medarbejdergrundlag (LMG).

Du kan læse mere om os:
Aktivitetstilbuddet Marie Magdalene - Syddjurs Kommune

Løn og ansættelse i henhold til overenskomst.

Stillingen er omfattet af Ny løn.

Det skal bemærkes, at der indhentes straffeattest ved en evt. ansættelse.

Ansøgningsfrist er torsdag den 22. august kl. 12:00
.
Der afvikles samtaler den 27. august 9:00 – 15:00.

Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingsleder Kim Sørensen på 30 32 49 03

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Rodskovvej 10A, 8543 Hornslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084040

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet