BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at være med til at skabe de bedste rammer for en inkluderende pædagogisk indsats? Befinder du dig godt i en foranderlig arbejdsgang? Og kan du se udviklingspotentiale i selv de mindste ting— Så er jobbet som pædagog i Specialpædagogisk team måske noget for dig.
Vi søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt pr. 1. januar 2024.
Specialpædagogisk Team er tilknyttet Børn og Læring og er en del af den tidligt forebyggende indsats inden for 0-6 års området. Teamet arbejder relations- og ressourceorienteret og med en løsningsfokuseret tilgang, for at være med til at skabe læring, trivsel og udvikling for alle børn.
Teamet varetager opgaver med fokus på inklusion, både som vejledende funktion og som ressourcer i dagtilbud, hvor det primære arbejde foregår i institutionerne. Teamet består pt. af en leder og 8 medarbejdere, der alle har mange forskellige kompetencer, og vi dækker derfor bredt inden for almenområdet.
Vores arbejdsopgaver er:
- At skabe indsatser i dagtilbud for børn med særlige behov -efter dagtilbudsloven
- At skabe/understøtte inkluderende indsatser til det enkelte barn eller grupper af børn
- Sparring og vejledning til personalet
Vi søger en kollega, der:
- er fagligt stærk og har kendskab til ICDP
- har kendskab til, eller lyst til at lære, at arbejde ud fra et neuropædagogisk perspektiv
- er bevidst om egen selvagens
- har erfaring med struktureret pædagogik
- har erfaring med vejledning
- arbejder anerkendende og ressourceorienteret
- har lyst til at indgå i og samarbejde med forskellige pædagogiske miljøer i kommunens institutioner
- både kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt
- kan modtage faglig vejledning og har lyst til at udvikle sig
- er åben i sin omgangsform og kan lide et godt grin sammen med kollegaerne
- er i besiddelse af et kørekort og kan anvende egen bil i opgaveløsningen
Specialpædagogisk Team tilbyder:
- en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
- faste møder og kollegial vejledning
- et godt arbejdsmiljø med fagligt dygtige, engagerede og sjove kolleger
- indflydelse på planlægning af egen arbejdstid
- en afvekslende arbejdsdag med forskellige opgaver i flere institutioner
- mulighed for personlig og faglig udvikling
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at ringe til Leder Lene Fuglsang på 87 53 53 24.
Der er ansøgningsfrist den 8. november 2023
Vi forventer at ansættelsessamtalerne vil finde sted den 14. november 2023
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Tingvej 17, 8543 Hornslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930519