Teamleder til Plejehjemmet Rosengården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være vores nye kollega?

Vi søger pr. 1. april 2024 en teamleder til Plejehjemmet Rosengården.

Du vil blive en del af et ledelsesteam bestående af to Teamledere (hvor af du er den ene) og en Plejehjemsleder. 

Kerneopgaven er sammen med dygtige medarbejderne at skabe en velfungerende hverdag for vores beboere - Med afsæt i beboernes ønsker - behov - livssituation, med værdighed - omsorg og en rehabiliterende tilgang.

Hvem er vi?

Plejehjemmet Rosengården består af 51 lejligheder, der er yderligere 13 lejligheder undervejs.

Ca. 80 ambitiøse og motiverede medarbejdere, elever og studerende- Vi støtter hinanden, vægter faglig sparring højt, og her er højt til loftet

Et ledelsesteam, der i hverdagen løser store og små problemer med godt humør, beslutsomhed og hjælpsomhed.

Vores værdigrundlag bygger på respekt og ordentlighed.

Ledelsesopgaverne

  • Prioritering af opgaver.
  • Problemløsning og opfølgning.
  • Fagligsparring.
  • Kontakt til pårørende.
  • MUS og fraværssamtaler.
  • Arbejdstidstilrettelæggelse – langtidsplanlægning og fremmødeplaner i tæt samarbejde med teamleder kollega, for optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer.
  • Indberetning til løn og øvrige administrative opgaver i forhold til de medarbejdere og beboere, du har ansvaret for.
Du vil desuden blive en del af et netværk for teamledere, bestående af teamledere fra øvrige plejehjem, som mødes jævnligt og bl.a. udvikler og samskaber om fremtidens plejehjem.

Din baggrund
Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig uddannelse, og du må gerne have gjort dig dine første erfaringer med ledelse. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har lederuddannelse på diplomniveau eller er villig til at tage dette.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Kan lede med autenticitet og nærvær, og formår at rumme og favne medarbejdernes forskelligheder.
  • Reflekterer over egen praksis og lederstil.
  • Besidder gode formidlingskompetencer både skriftligt og mundtligt.
  • Prioriterer din tid, så du får løst de opgaver, du har ansvaret for.
  • Trives med en foranderlig hverdag og kan bevare roen, det gode humør og en god tone i travle perioder.
  • Er drevet af at få processer til at lykkes med fokus på kerneopgaven.
  • Ser vigtigheden i at sikre et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø.
  • Brænder for at lede engagerede medarbejdere.
  • Din ledelse sker tæt på medarbejderne og beboerne.
  • Du skaber følgeskab fordi du kommer med idéer, inddrager og slipper de dygtige medarbejdere fri, når der skal findes gode og måske utraditionelle løsninger på de mange og også sjove udfordringer i hverdagen.
  • Du gør, hvad du siger og siger, hvad du gør.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt:
Du er velkommen til at kigge forbi til kaffe. Du kan træffe plejehjemsleder Birgitte Rossing på 51 29 19 56.

Ansøgningsfrist den 18. februar 2024.

Ansættelsessamtaler:
  • 1. samtale den 21. februar 2024
  • 2. samtale den 27. februar 2024

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Tingvej 22, 8543 Hornslet

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980428

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet