BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har lige nu to ledige faste stillinger i vores Basisskole fra 0. til 5. klasse. Er du en engageret og erfaren lærer, der har lyst til at være en del af et stærkt, professionelt fællesskab, og som har det sorte bælte i klasserumsledelse og relationer? Og som har et godt humør, der smitter? Så er du måske vores nye kollega 🙂
Stilling 1 er i en 1. klasse med fagene dansk, kristendom, musik, billedkunst, madkundskab og idræt og med mulighed for at følge klassen til udgangen af 5. klasse. Ansættelse pr. den 7. november 2023. Til denne stilling har vi en intern ansøger.
Stilling 2 er i en 2. klasse, også med mulighed for at følge klassen til udgangen af 5. klasse. Fagene er dansk, musik, billedkunst, kristendom - gerne suppleret med noget fagligt i den mere praktiske eller musiske genre, afhængigt af, hvad du kan byde ind med. Fx svømning, madkundskab, HD, musik - eller andet.
Hornslet Skole er en skole, der vokser, og lige nu har vi lidt over 900 elever og er i gang med at bygge en ny udskoling til indvielse i 2025. Vi er midt i en spændende proces, hvor vi som skole øver os i meget mere projektbaseret læring, så vi kan give børnene den bedst mulige undervisning og klæde dem på til virkeligheden efter folkeskolen.
Vi er modige og tør godt kaste os ud på lidt usikker grund, når vi har hinandens ryg - og så hylder vi i øvrigt struktur og forventningsbaseret klasseledelse, så børnene også oplever tryghed og genkendelighed i hverdagen.
Det er vigtigt for os, at du har et ressourceorienteret børnesyn og en tro på, at børn ønsker at lykkes og gør deres bedste.
Du finder flere informationer om skolen på vores hjemmeside: www.hornslet-skole.dk
Om stillingerne
Stillingerne er på fuld tid og lønnet efter overenskomst. Stilling nr. 1 er pr. 7. november 2023, stilling nr. 2 er pr. 1. december 2023.
Kontakt og ansøgningsproces
Interesserede ansøgere er velkomne til at tage kontakt til pæd. leder Lisbeth Ellehauge Bech på 26 21 78 84
Bemærk, kort ansøgningsfrist: onsdag den 25. oktober 2023 kl. 18.00
Samtaler fredag den 27. oktober fra kl. 13.00
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Ballesvej 6, 8543 Hornslet
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926112